Mathilde Pasgaard Dybdal
Engageret kommunikationsstuderende søger praktik hos dig!
Produktet
Der er kommunikation i alt, hvad vi foretager os. Alle de produkter vi køber i fx netto har en kommunikationsstrategi bag sig, og det samme gælder for alle indtryk, som vi får i dagligdagen. Det fascinere mig! Dog er gode intentioner ikke nok. En klar strategi er vigtig, når man ser på kommunikation, og som kommunikationsmedarbejder, er det vigtigt, at man har øje for virksomheden, stakeholderne og målgruppen.
Praktikanten
I får en praktikant, der har en del erfaring med PR-arbejde og kundearbejde på forskellige planer, så hun er vant til at omgås i mange miljøer og kulturer. Hun vil være initiativrig og søge udfordringer. Sidst med ikke mindst, vil hun altid gå op i sine projekter fuldt ud.
Hun er sød og flittig, og giver sig altid 100%. Elsker at prøve grænser af, og er god til at løse opgave til en deadline samt i pressede situationer. Elsker at samarbejde med andre i virksomheden, da hun mener, at to hjerner tænker bedre end én. Praktikanten har arbejdet med PR, blogging og kundeservice, og ved derfor, hvordan man arbejder med forskellige mennesker. Hun er en selvstændig person, der kan tænke kreativt, og komme med alternative løsninger.
Pigen
Mit navn er Mathilde, og jeg er 20 år. Jeg figurer som aarhusianer på mit pas, men det er en løgn. Jeg er opvokset i Vestjylland, i en lille landsby, der ligger langt væk fra alt andet bortsetfra natuen. Det har smittet af, da jeg har begge ben plantet solit på jorden. Jeg sætter dog pris på at komme ind til storbyen, hvor der sker noget mere, da jeg er en meget aktiv pige, der elsker at opleve nye ting. Jeg er meget eventyrlysten, og jeg vil helst ikke gå glip af noget.
Jeg har en stor passion for mode og skønhed, og bruger meget af min fritid på at blogge, shoppe, købe nye magasiner og holde øje med nyheder online. Passionen har medført, at jeg nu skriver for en blog, og tager til diverse mode og skønhedsrelateret events i Aarhus området. Jeg kan derudover bruge flere timer på at begrave mig i et modeblad for at finde inspiration.
Jeg er altid i godt humør, og tager alt med et smil.